Når du skynder dig for meget, misser du noget essentielt ved livet.

Mange gange har jeg forsøgt at nå en masse, og gerne på én gang. Det var vigtigt for mig at have kontrol og være så effektiv som muligt. Jeg var bange for at miste tiden og for at gå glip af noget.

Jeg var 100% styret at mine følelser og tanker, også selvom de ofte ikke var sande eller hensigtsmæssige. Det var en ubevidst adfærd jeg havde, for at føle mig god nok. Det var sådan livet skulle være, troede jeg dengang – og hvor har det udmattet mig!

Jeg følte mig fanget af tiden og at livet bare gik uden jeg reelt var tilstede og bevidst deltagende. Det efterlod mig med en følelse af fastlåsthed og tomhed, jeg dengang ikke var bevidst om.

Træk vejret og få mere kvalitetstid

Jeg længtes efter mere fred, ro og fylde i mit liv. Så, dengang i 2005 begyndte jeg at meditere og praktisere yoga dagligt. Jeg kunne hurtigt se og mærke, det havde en positiv og afslappende effekt på min krop og mit sind. Hen ad vejen begyndte jeg at slappe mere og mere af og stå af ”mit indre hamsterhjul”.

Gennem fokus på mit åndedræt, på kroppen, mine tanker og følelser, lærte jeg at blive mere nærværende og accepterende. Jeg lærte at lade mine følelser og tanker være – lige som de er – med fuld accept. Det har givet meget mere ro i min krop og mit sind og plads til at mit nervesystem kan komme i balance og slappe helt af.

Når du tager bevidst kontakt til dit åndedræt og er nærværende med det der er, uden at dømme – behøver du ikke længere kæmpe med dine følelser og tanker og at følge dem blindt. Det frigiver en masse energi som bliver til overskud og klarhed.  Du kommer mere til stede i din krop, i dine sanser og i livet generelt.

Dette sted ser du bedre hvad der er vigtigt og hvad der reelt bringer glæde og kvalitet til livet. Samtidig bliver du bedre til at prioritere og træffe de valg, som er i overensstemmelse med dine værdier.

Du bliver bedre til at bruge din tid på det som reelt giver mening og tilfredsstillelse for dig og du gør spildtid til kvalitetstid.

8 ugers forskningsbaseret MBSR forløb – redskaber du kan bruge resten af livet.

Ønsker du en seriøs og positiv forandring og hjælp til hvordan du kan bringe mere kvalitetstid, overskud og glæde ind i dit liv, er du mere end velkommen på mit MBSR stresshåndteringsforløb (MBSR står for Mindfulness Baseret Stress Reduktion). Her får du redskaber du kan bruge resten af livet, både privat og når du er på job.

Du kan læse mere her:

http://www.mindful-health.dk/kurser-og-mbsr-forloeb/

Rigtig god sommer til dig!

De bedste hilsner fra Maria